







Hvad er KISSA?
KISSA er Aarhus Jazz Orchestras kultur- og jazzcontainer. En specialdesignet container, hvor kun fantasien sætter grænser. Den kan være en scene, et podcaststudie, et mødelokale, en kaffebar og meget mere.
Med KISSA ønsker Aarhus Jazz Orchestra at aktualisere jazzmusik i nye sammenhænge, møde publikum i deres nærområde, og skabe et borgerinddragende og mangfoldigt kulturtilbud for alle. I samarbejde med lokale aktører danner KISSA rammen om koncerter, talks og nytænkende formidlingsformater.
I 2022 flyttede KISSA rundt til syv forskellige steder i Aarhus Kommune, hvor der, i samarbejde med lokale aktører, blev afholdt koncerter, folkemøder, talks og events med fokus på fællesskab, nysgerrighed og musikalske oplevelser. I 2023 fortsatte Kissa med at være en platform for kulturformidling, bl.a. i forbindelse med Aarhus Jazz Festival og Kulturmødet Mors, og i 2024 dannede KISSA rammen om en række koncerter og events i Musikhusparken til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival.
I 2025 finder du KISSA til folkehuskoncerter i Tranbjerg, Hjortshøj og Sabro. Kig forbi. Vi glæder os til at se dig hos KISSA!
Folkehuskoncerter i KISSA
Maj
▶︎ Fredag den 23. maj // Folkehuset Tranbjerg // Arrangementet starter kl. 15.00, koncert fra kl. 16.00.
Juni
▶︎ Tirsdag den 17. juni // Folkehuset Hjortshøj // Arrangementet starter kl. 14.00, koncert fra kl. 16.30.
▶︎ Onsdag den 18. juni // Folkehuset Sabro // Arrangementet starter kl. 16.30, koncert fra kl. 16.30.



