Kom og fejr weekenden i KISSA, når Rytmisk Ungdomskor giver koncert d. 24. juni kl. 16.00. De kommer hele vejen fra Norge og vil i løbet af koncerten tage publikum på en spændende musikalsk rejse til Somalia, Iran, Syrien, Cuba og Norge - bare for at nævne lidt! I Rytmisk Ungdomskor har de groove, gehør, teknisk og præcision i fokus i deres intensive arbejde med global folkemusik.
Rytmisk Ungdomskor er et nyt projektkor, der samler unge, ambitiøse sangere fra hele Norger. Sammen fordyber de sig i rytmisk musik. I 2022 står de musikalske ledere Anja Skybakmoen og Benedikte Kruse i spidsen for koret og har udvalgt spændende folkeviser fra flere forskellige verdenshjørner.
Anja Skybakmoen og Benedikte Kruse er begge kendt fra vokalgruppen Pitsj i Norge. Anja er sanger, komponist/tekstforfatter, pædagog og arrangør. Hun har en kandidat i jazz- og improviseret musik fra Norges Musikkhøgskole. Til dagligt arbejder Anja som musikalsk ansvarlig i Fargespill Olso og som freelance musikere m.m.
Benedikte er sanger, producent og komponist i improvisationsensemblet Små Grå, og hun er en del af den improvisationsbaserede teatergruppe Plutselig Barneteater, som sætter forestillinger op i Olso og tilmed har sin egen podcast. Benedikte turnerer med flere forskellige projekter for Rikskonsertene og beskæftiger sig en del med voicing og dubbing af tegnefilm.
Koncerten er gratis, og KISSA serverer billig og lækker kaffe.